ER DET FANTASTISK AT BLIVE ÆLDRE?!

‘Little voices that wispers ’I’m too old’, ’I’m too young’. Makes us step away instead of stepping up’. ‘Women of the hour – with Lena Dunham’ Det at blive ældre, er en mental udfordring. Det kan få os til at føle os utilstrækkelige. Forkerte. Anderledes. Bagud. Forud. Uden nødvendigvis at kunne definere det specifikt, så går vi med en kulturelt indlejret holdning til, hvornår man bør været nået til det ene og det andet punkt i ens liv. Og så er der naturen, som dikterer, at vores kroppe – om vi vil det eller ej – bliver ældre. Allerede fra den dag vi bliver født. Og ud over kulturen og naturen, så er der det sociale aspekt. Vi sammenligner os, og det er sjældent rart, at være hverken den der er for langt fremme, eller for langt tilbage. Man vil bare gerne være lige dèr, hvor man synes man skal være. Lige nu sker der en hel masse i mit eget liv. Pludselig blev jeg 27, fik en baby i mavsen og ring på fingeren. Det er vidunderligt. Har aldrig været lykkeligere! Men det var ikke som sådan planlagt, at jeg til punkt og prikke skulle følge ‘opskriften’ på den måde –…

DE BEDSTE MORGENRITUALER #2

En god morgen sætter agendaen for resten af dagen. HVIS man altså overhovedet kan komme ud af sengen… 😀 Kan man det, så synes jeg bare det er om at finde sig nogle små glæder, der kan gøre morgenerne rolige og glade, frem for hektiske og stressede. På den måde startes dagen med stort overskud, som giver bedre mulighed for at være glad og præstere, gennem resten af dagen. Jeg arbejder kontinuerligt på at skabe gode morgener i mit liv. Men der er ikke èn opskrift, for jeg tror ikke på, at man kan diktere hvad man har lyst til den enkelte morgen. Det afhænger af humør, energi, lyst og tid. Med denne lille blog-serie over morgenritualer – ‘DE BEDSTE MORGENRITUALER’ – kan du finde inspiration til at udvikle dine egne ritualer eller direkte adoptere mine ritualer. Det første morgenritual kan du læse om i indlægget ‘DE BEDSTE MORGENRITUALER #1‘ I dag får du #2! 🙂 AT VANDRE UDEN AGENDA Ordet ’wandering’ er smukt, men sjældent brugt i praksis. Det kan beskrives sådan her: ’To move without a definite destination or purpose’. Gør du nogensinde det? Går rundt uden en agenda? Jeg gør det sjældent! Går jeg, er det stort…

DET PERFEKTE FRIERI – OG EN LILLE BABY!

Selve øjeblikket, er mit og Brians. Det vil det være for altid. Ingen andres. Vi var nemlig bare os to. Og vi var lige vågnet. Søvnen sad i øjnene, håret var uldet og dèr sad han pludselig; på knæ i boxershorts, ved siden af sengen, med den fineste ring i hånden. Det var så privat, intimt og nærværende – og jeg kunne ikke ønske mig, at det havde foregået på nogen som helst anden måde! Store pompøse frierier, som man ser på Youtube og i romantiske film – det er der absolut også noget smukt over. Såfremt manden er den rigtige, så vil det altid være det smukkeste øjeblik. Uanset hvordan det foregår. Men når jeg kigger tilbage på dèt øjeblik, så var det her den helt rigtige måde, manden i mit liv, spurgte om jeg ville være hans. Den rigtige måde – for mig. Der var ingen der kiggede og der var intet der forstyrrede. Lige dér, fik tiden lov til at stå stille, og følelsen af lykke og kærlighed fik ro og plads til at vise sig i dets mest naturlige og oprigtige form. Det var så smukt. En anden fordel var, at vi havde hele dagen til…

DE BEDSTE MORGENRITUALER #1

Der er noget meget overskudsagtigt over morgenritualer. Når andre gør det, tænker man, at de har et misundelsesværdigt overskud – og når man selv får snøvlet sig sammen til at gøre det, føler man sig VIRKELIG som et powerhouse, klar til at erobre verden 😀 Bare det at komme ud af sengen, tidligere end nødvendigt, er jo en præstationen i sig selv (medmindre du er et morgenmenneske – hvilket i så fald er utrolig dejligt for dig….. ;D)! Fra tid til anden praktiserer jeg nogle morgenritualer. Men ærligt, så er jeg ikke nået det punkt, hvor jeg står op tidligt hver morgen, for at starte dagen med overskud. Men jeg ville gerne! Det kommer nok. Ting tager tid… Og dynen er bare så dejlig… Nå, men lige nu er jeg inde i en godt ritual, som ikke kræver så meget ekstra tid – men som alligevel giver mig en følelse, der slår godt ud på zen-barometeret. MORGENRITUAL #1 Det består i sin enkelthed af tre ting: Vand, vitaminer og musik, mens jeg gør mig klar til dagens strabadser. Ingen tv eller radio i baggrunden. I vandet skal der tilføjes noget citronsaft. Helst fra en øko citron. Før i tiden drak…

BOGEN ALLE BØR LÆSE: GLÆDENS BOG

‘Glædens Bog‘ – en titel der i udgangspunktet kan lyde en smule plat og overambitiøs. For at skrive selveste Glædens Bog, må kræve indhold af højeste kvalitet. Den lover jo på det nærmeste, at man bliver lykkelig af at læse den… Oven i hatten omhandler bogen lange snakke mellem selveste Dalai Lama og Desmond Tutu – to af verdens mest respekterede åndelige ledere! Alt i alt kunne man forestille sig, at bogens indhold ville være spirituelt, højhelligt og ‘halleluja’. Men nej. Der tager man fejl… Dalai Lama og Desmond Tutu er to ældre herrer med en livserfaring, der er til at tage at føle på. Den ene måtte som barn flygte fra sin fødeland og leve i eksil hele livet, og den anden en sort mand, der kæmpede kampene for folket under apartheid-styret i Sydafrika. De har levet mange år i frygt og har oplevet ulykke, bekymring og sorg i en dimension, som vi andre nok ikke kommer i nærheden af.  Alligevel sidder de to tilbage med et lykkeligt og roligt sind. Hvordan klarer man lige den? Taget vores problemer herhjemme i betragtning – hvad der som oftest må betegnes som luksus-problemer – så er det jo helt vildt, at…

GEMTE SKATTE I LONDON – 2017

For et par uger siden var jeg og Brian en smuttur til London, og trods gråvejr og regnskyer, så var det en virkelig dejlig tur. Elsker at vandre rundt i storbyer, uden kort og uden agenda, og bare opleve byen. Gå på opdagelse i nye områder, med lækre unikke butikker, særlige dufte, masser af smagsoplevelser og andre spændende indtryk! I London blev især Notting Hill en favorit, med det store Portobello Market og interiør butikken Katrina Phillips Ltd., og deres fine gade Westbourne Grove, med lækre forretninger og caféer som Bodyism Clean and Lean Cafe og Daylesford Organic Farmshop & Cafe. Dejligt sted! Der var masser af shoppingmuligheder, men jeg er egentlig ikke så meget til at gå på de store shoppinggader og handle stort ind. Jeg vil langt hellere finde små gemte skatte, og det lykkedes også i London. Mandagens marked i Covent Garden bød på mange smukke antik ting – ikke den kedelige, støvede slags – og her fandt jeg nogle gammeldags servietringe i sølv. I ved, sådan nogle som oldemor havde… Jeg synes, at der er noget virkelig fint over tidsløse ting og souvenirs, så man kan mindes turen resten af livet. Denne gang blev det 5 stk. servietringe, der røg med…

FRIVILLIGT ARBEJDE ROCKS!

Enig. Det er svært at finde tid til. Der er jo i forvejen så mange ting, man gerne vil! Jeg er selv en travl kvinde. Jeg har et fuldtidsjob hos Kari Traa – som jeg elsker og i øvrigt gerne bruger mere end 37 timer på, når det er nødvendigt. Jeg har en blog. Jeg træner. Jeg plejer mine veninder. Familie. Kæreste. Kærestes datter. Jeg læser bøger. Rejser. Går til dans. Udvikler kompetencer. Gør rent. Vasker tøj. Alt det, man nu engang gør. Og ja, så har jeg faktisk også fundet tid til et frivilligt socialt arbejde. Det kan godt lade sig gøre! Selvom det måske virker usandsynligt… 🙂 Men det handler om prioritering og strukturering af  tid. Og på trods af de mange ting jeg har gang i, så er det for mig ikke blevet endnu en stressende ting, der bimler og bamler i kalenderen, og som jeg føler står i vejen for alt det jeg gerne vil. Tvært imod. HVORFOR DU BØR KASTE DIG UD I FRIVILLIGT ARBEJDE – også selvom det gnaver på din dyrebare tid: Det at føle man hjælper nogen… At der er nogen, der har brug for en. Det giver livet formål. Livet kommer til at…

DE ORD, DU HAR BRUG FOR AT HØRE

Du er med stor sandsynlighed en præstations-warrior, der konstant søger mere, er en smule forvirret over livets mange muligheder og egentlig ikke er særlig god til at slappe af og bare acceptere dig selv, der hvor du er lige nu. På denne smukke forårs-lørdag, er det tid til noget kærlighed til DIG. Læs med herunder – nogle ting kan bare ikke siges meget bedre… <3 ‘Vor tid gør det svært for os at have medfølelse med os selv. Vi bruger så meget af vores liv på at klatre op ad præstationspyramiden, hvor vi konstant bliver vurderet og bedømt og ofte skønnes ikke at slå til. Vi internaliserer kritiske stemmer fra forældre, lærere og samfundet i øvrigt. Som følge heraf har folk ofte ikke særlig megen medfølelse med sig selv. Folk hviler ikke, når de er trætte og forsømmer deres basale behov for søvn, mad og motion, fordi de kører sig selv hårdere og hårdere. Som Dalai Lama sagde, så behandler de sig selv, som  om de er en del af maskinen. Folk føler sig ofte angste og deprimerede, fordi de forventer, at de skal have mere, være mere og opnå mere. Selv når mennesker har succes, og har held med…

ER DU OGSÅ ‘BLACK & BASIC’ TYPEN?

Sidder her, til et event i England med Brians netværksforretning, og kigger nysgerrigt på kvinderne i rummet. Jeg forundres en lille smule. Eller, forundret er jeg måske ikke; nok nærmere inspireret. Og overvældet over, hvordan de bærer sig selv, deres umiddelbart store selvtillid og feminiteten – uanset alder, størrelse eller kropsform.   Kvinderne her, er til et arrangement en søndag formiddag. Ganske vist et arbejdsrelateret arrangement – men stadigvæk! Intet holder dem tilbage. Høje stilletter, farver, kjoler, mønstre, styling. De har gjort noget ud af sig selv. Det går op for mig, hvor meget jeg savner det derhjemme. Kvinder, der er ligeglade og som oser af styrke og girlpower. Dem, der løfter sig selv frem, i stedet for at gemme sig væk. De, der anerkender, at de føler sig bedre tilpas, når de har gjort noget ud af sig selv. For mig er det meget inspirerende. Når jeg tænker på den generelle stil i Danmark, så er den jo egentlig meget stilren og pæn. Men den er også ensformig, neutral og utrolig ensfarvet. Typisk sort. De fleste ligner en i mængden. De færreste skiller sig ud. Det er rigtig synd, for det er jo tydeligt, at det gør noget ganske særligt…

FANG LYKKEN I EN TURBULENT VERDEN

Det kan være rigtig svært, at gennemskue livet en gang i mellem. Svært at finde sin plads, finde ro og finde lykke. Lykken er jo en individuel ting, men alligevel lader vi os påvirke så meget af vores omgivelser, og vi bliver forvirrede over os selv, hvad vi er, hvad vi står for, og hvor vi skal hen. Kender du det? Jeg er gået i gang med ‘Glædens bog‘, som er en titel der i udgangspunktet kan lyde en smule corny og pladder-romantisk. Ikke desto mindre, så er jeg nu kun 53 sider inde, og jeg kan ikke vente længere, med at dele nogle af alle de vise ord med Jer.   Det er nok lidt tidligt, at give en anbefaling, men jeg vil alligevel vove at påstå, at de 53 sider har givet mig mere end mange andre hele bøger. For det her er ikke en gang overdreven postitiv psykolog, men en velfunderet og velerfaret samling af livsnoter. Dn er faktisk også let og humoristisk. Ikke tung og filosofisk. Jeg vil ikke forklare så meget mere om bogen endnu, men bare lade Jer læse nogle af de inspirerende ord fra ‘Glædens Bog’, skrevet af Douglas Abrams under hans 1 uge lange møde…

DIT NYE VELVÆRE-BOOST?

Jeg har altid trænet og jeg går meget op i det – men samtidig er jeg en ‘go-with-the-flow’ type. I perioder finder du mig i fitness-centeret 4-5 gange om ugen, mens jeg andre uger slet ikke træner. Træning er et vigtigt element i mit liv, men jeg har stor respekt for, at livet er dynamisk og konstant i forandring, og derfor er det også ok, at min træning ikke er den samme måned efter måned og år efter år. Det hænger simpelthen ikke sådan sammen i mit hoved. Der skal være en vis fleksibilitet og træning skal være en dejlig ting, som man har lyst til. Ikke noget, der bare skal overstås. Senest har jeg haft brug for en mere nærværende og rolig form for træning, for arbejdsdagene har været lange og dagene mørke. Har derfor haft brug for et velvære-boost! Udover at fylde mit toiletskab med nye lækre øko-produkter fra bl.a. Rudolph Care og Aveda, er jeg derfor gået i gang med et nyt lille træningprojekt.   ER YOGA NOGET FOR MIG?  Jeg har tidligere prøvet kræfter med lidt yoga. Det er dog aldrig blevet til noget, som jeg sådan rigtig har følt mig dedikeret til. Det var lige…

EN YOUTUBE KANAL, DER VIL HJÆLPE UNGE PIGER

SÅDAN!!! Jeg elsker powerkvinder, der har ben i næsen og som kaster sig ud i en masse eventyr. Dem, som tør! Og dét gør min min kære veninde Claudia Rex. Hun har altid gang i en masse spændende projekter, og efter hun for nylig meldte ud offentligt, at hun har haft OCD (i forbindelse med Kanal 4’s program-serie ‘Slip Angsten’), så giver det så meget mening, at netop hun starter denne nye Youtube kanal. For udover, at have været ramt af denne forfærdelige lidelse, så er Claudia i dag en selvstændig, stærk og målrettet kvinde, som man kun kan se op til. Claudia starter Youtube-kanalen op sammen med den dygtige sangerinde Nadia Malm. Kanalen hedder Rex&Malm. Claudia beskrev det for mig som ‘En kanal som forhåbentlig vil hjælpe en masse unge piger‘. Og netop det, ja det går jo lige i mit hjerte. Som I måske har fået med Jer, så sidder jeg som frivillig hos GirlTalk.dk og skriver med en masse unge piger, om stort og småt. Rex&Malm, lader ligeledes til at blive et forum, hvor der er masser af kærlighed, ærlighed og tryghed; plads til, at være ung, og have en masse spørgsmål omkring livet.   “Her vil…